Praktiske tips

Vejret

Forsikring

Visa til Tanzania og Kenya

Sundhed og vaccinationer

EU-regler for håndbaggage

Kenya Airways om baggage

Lommelygte til opladning af mobiltelefoner

Pakkeliste

I februar er der rimelig varmt i Tanzania, men vi skal et par nætter sove i knap 2000 meters højde. Der kan blive regnvejr.

Man kan købe næsten alt i Tanzania i dag, så skulle man mangle et par underbukser, så kan det klares. Vi er nogen der dyrker at købe T-shirt med fine tryk. Mens vi er i Moshi kan man nå at få syet lidt, hvis man får bestilt hurtigt.

På turene i dyreparkerne kan det blive meget støvet, og det er meget med rent tøj hver dag.

På sidste tur havde vi to problemer med bagage. Katrine, vores svigerdatter fik ikke sin bagage, og klarede sig med indkøb. Det mest bøvlede var et par, der havde alt for meget med og måtte bruge tid på at sende ting hjem.

  1. Let sovepose. Man skal klare sig ned til ca. +5 grader i telt, som det kan blive på randen af Nogongoro krateret og på Mt. Meru. Der kan være frost i juli og en del varmere i februar.

  2. Myggenet, helst imprægneret. 4 små øskner og snor til brug ved ophængning af myggenettet.

  3. Daglig tøj: Vi kan først få vasket tøj, når vi når Moshi. Her er nogle piger, der tjener deres dagløn ved at vaske for gæsterne. Det kan være tøjet ikke har helt samme farve bagefter. Sagt lidt pænere, tag ikke det dyreste tøj med. Medbring lidt flydende vaskemiddel til lidt tøjvask i en håndvasken.

  1. Tynd trøje og bukser til kølige aftener og til beskyttelse mod myg.

  2. Let sommertøj, men ingen mini-shorts og mini-nederdele.

  3. God regnjakke. I februar er der risiko for regn. Det kan være godt med regnbukser også. Det skal være noget der kan ånde, når man skal gå i mange timer på Mt. Meru.

  4. Håndklæder er der på alle hotellerne og i teltene. Tag kun en eller to små med i reserve. Man kan låne badehåndklæder til solbadning på Paradise Beach Bungalows.

  5. Fodtøj: Gode sandaler til daglig brug (eks. Teva). Dem der bliver glatte indeni i regnvejr er ikke gode (eks. Scroll). Gode sko til vandreturen til Merubjerget. De skal kunne tåle at blive våde. Det er jo ikke koldt.

  6. Tur-rygsæk til vandreturene og til flyveturen. Pak et sæt tøj, tandbørste mm ned i den til flyveturen. Udnyt de 10 kg kabine baggage mest muligt. Det kan være bagagen er forsinket en dag eller værre.

  7. Vandflasker. 1,5 l pr. dag. Eks 3x½ l sodavandsflasker. Sæt label med navn på.

  8. Medicin. Apoteket har en vejledning til rejser. Man kan deles om de specielle ting. Vådservietter eller andet til håndvask i nødsituationer.

  9. Gule propper til ørene, hvis man ikke kan sove for hinduernes og muslimernes bønner om natten!

  10. Plastlomme med kopier af pas, billetter, adresselister, den ene liste til rejsechecks osv. Hvis passet eller billet bortkommer er det nemmere at få nyt, når man har en kopi.

  11. Støvtæt stofpose til kamera mm, evt. plastpose udenom. USB drev eller andet til lagring af billeder. 3 mio pixels op til 10x15 billeder, 5 mio pixels optil A3 billeder. 3 x optisk zoom til potrætfoto (svarer til 105 mm) og er sikkert ikke nok for de fleste. 10-12 x zoom er godt.

  12. Ekstra batterier til kamera. Flere kan deles om opladere til kameraer og mobiltelefoner. Lommelygte fra Danmarks Naturfredningsforening som kan oplade mobiltelefoner finder her.

  13. Kikkert er nødvendigt på safarien, men flere kan nemt deles om en kikkert.

  14. Dykkermaske og snorkel er bedst at tage med selv. Så passer det og det koster at leje på Paradise Beach Bungalows, og det er ikke for godt.

  15. En eller to små hængelåse, til tasker eller skabe på værelser og under rejsen.

  16. Bæltepung/pose til at hæfte fast i bukserne med en sikkerhedsnål til pas og penge. En lomme kan også sys indvendig i bukselindingen.

  17. Hvis man bruger rygsæk er det godt at have et beskyttelsesovertræk så remme ol. ikke hænger fast i transportbånd i lufthavnene. Ligeledes er det godt, at beskytte bagagen på turene mod støv. En plastpose inden i tasken, som på kanotur.

  18. Det er altid klogt at have en rulle toiletpapir med sig.

PS: Ingen skarpe genstande og ingen flasker med flydende væske i håndbagage.


Kenya Airways tillader:

20 kg indskrevet baggage i højst to kufferter.

10 kg håndbaggage i en taske på højst 45cm x 35cm x 20cm.

Plus en lille kamerataske eller lignende.

Detaljerne (engelsk) for baggage kan ses her

EU-regler for håndbaggage ses her.


Katrine får syet ny nederdel i Moshi. Baggagen nåede ikke frem!